Untitled Document

1. Fredagsbøn på fortovet
2. Muslimsk på den maliske måde
3. Ingen straf for frafald
4. Flerkoneri og statistik

 

image1
Fredagsbøn i Bamako


Fredagsbøn på fortovet

Der er god plads i moskeen, men de maliske mænd kan godt
lide at bede ude på gaden.

Fredag ved 13.00-tiden går livet i stå mange steder i Bamako – hovedstaden
i Mali. Det er tid til fredagsbønnen.
    Mændene myldrer af sted mod moskeerne. Men de fleste går ikke ind.
I stedet lægger de deres bedetæpper på asfalten og på fortovene med hovedet
vendt mod Mekka. I tusindvis knæler de i bøn – rejser sig op igen – ned og
op – mens de lytter og mumler med til bønnerne fra højtaleren på minareten
– moskeens tårn.
    ”Se dem! De er bare ude på at vise hvor hellige de er,” siger
bagersvenden, mens vi kigger gennem et hul til en ventilator.
    Vi har fået at vide, at vi ikke skal filme muslimernes bøn på gaden.
Det vil de ikke bryde sig om. De vil blive rasende, lyder advarslen.
    Og hvis vi vil filme bønnen inde i moskeen, skal vi betale for det.
Det sagde vagten ved den store moské.
    Så vi vælger at gøre det i smug – gennem en ventilationsskakt i et bageri.
    Bagersvenden er kristen og gør sig lidt munter over det, vi filmer:
    ”De er bare ude på at vise sig frem. Der er masser af ledig plads inde i
moskeen. Alligevel lægger de sig for at bede her ude på gaden. De kunne
lige så godt bede derhjemme. Men de vil have, at alle dem de kender, kan se
hvor troende, de er,” siger bageren.
    Han påstår også, at han tit har set nogle gå og drikke en øl i smug lige
efter fredagsbønnen. Det ser vi nu ikke noget til.
    Til gengæld ser vi flere gange under vores tur, at Mali ikke er nem at
sætte i bås, når det gælder religion.
    Mange af de regler og forbud som gælder andre steder kan åbenbart godt
sættes ud af kraft. For eksempel det med at muslimer ikke kan spise
svinekød. I Mali kan nogle af dem godt.

    I udkanten af en landsby støder vi på et lille fritliggende svine-hus. Et par
dusin små og store grå og sorte grisebasser grynter rundt i skyggen.
Indbyggerne er muslimer. Men vores vært fortæller, at de slagter og spiser en gris,
når der skal være fest. Det har de ingen problemer med.
image2
En malisk gris i en muslimsk landsby

Til top

 

 

 

 

image2
Verdens største moske bygget af ler ligger i Djenné i Mali


Muslimsk på den maliske måde

90 procent af malierne er muslimer, men de har deres egen
måde at dyrke religionen på.


Afrika og Mali er svær at sætte i bås, når det gælder religion.
    I Mali er 90 procent af indbyggerne muslimer. Omkring en procent er
kristne. Mens resten er det, der kaldes animister. Det vil sige, at de tror på
guder og ånder, der bor i  naturen.
    Med en befolkning, hvor ni ud af ti bekender sig til islam, må Mali
betegnes som et muslimsk land. Men det er muslimsk på malisk.
    For eksempel er der meget langt mellem de tilslørede kvinder.
   I løbet af 18 dage i Mali så filmholdet kun fire kvinder klædt i sort med
ansigtet dækket til. Alle i Bamako.
    Maliske kvinder går i spraglede kjoler og med hovedtørklæder,
der matcher. Tørklæderne skal ikke dække håret, men beskytte mod solen.
Og armene er bare.
    Og i landsbyerne og langs floderne i byen, hvor kvinderne vasker tøj,
ser man flere topløse end på en dansk badestrand.
    Kønsrollerne er til gengæld benhårde. Både kvinder og mænd
bliver omskåret. Og fler-koneri er ganske normalt. Hen ved halvdelen af
maliske kvinder er gift med en mand, som i forvejen har mindst en kone.
Men det har næppe noget med religion at gøre. For de kristne er også med.
Som for eksempel den kristne mand i vores film, som har to muslimske koner.
    Og en af vores guider, Seiko Keita, argumenterede lige frem med, at det
særlige ved islam er, at den religion sætter en begrænsning for
antallet af koner.
    Engang havde han med en gruppe italienske turister besøgt nabolandet
Burkina Faso, og der havde han mødt en landsbyhøvding, der var kristen,
og havde 12 koner – mens kongens far havde haft 24 koner.


Maliske kvinder elsker farverige kjoler og tørklæder.

Til top

 

 

 

 


Cathrine er gift med en kristen mand.
Først var hun muslim, så blev hun
kristen og så muslim igen.


Ingen straf for frafald

Mali er præget af tolerance og har fuld religionsfrihed.

’Apostasi’ er et fint ord for det at forlade en religion. Ifølge traditionel islam
er det strengt forbudt – og straffes - ifølge islamisk lov - med døden.
    Men ikke i Mali, opdagede vi.
    Cathrine, som er med i vores lille film, forlod sin muslimske barnetro, da
hun blev gift med sin kristne mand.
    Hun valgte at blive kristen. Hun lærte om sin nye tro hos sognepræsten,
og hun blev oven i købet døbt med det kristne navn Cathrine. Men efter en
tid fortrød hun:
    ”Jeg kom til at tænke på dengang, jeg voksede op. Vi var jo muslimer.
Sommetider om natten blev der tændt  bål uden for landsbyen og så sad vi der
og lærte at bede de forskellige bønner. Jeg savnede det, så jeg valgte at blive
muslim igen. Men det er ikke noget problem,” siger Cathrine.
    Hun fortæller, at det godt kan være manden, der skifter tro i de blandede
ægteskaber. Sommetider er det den muslimske mand, der bliver kristen eller
den kristne mand, der bliver muslim. Eller de bliver bare ved med at være
det, de er.
    ”Det kommer også an på familierne. Der er også mange familier, der ikke
bryder sig om, at deres søn eller datter indgår giftermål med en fra en anden
religion,” siger Catrine.

Til top

 

 

 


En mand og hans fire koner som vi mødte ved et bryllup i Bamako

Flerkoneri og statistik

Mændene gifter sig med unge koner, på den måde kan
regnestykket måske gå op

Halvdelen af maliske kvinder er gift med mænd, som har flere koner.
Hvordan kan det lade sig gøre? Betyder det så, at der er en hel masse mænd,
der må undvære en kone – fordi nogle andre har to eller tre eller fire.
    Ikke nødvendigvis.
    Dels har mændene en højere dødelighed end kvinderne. Flere af dem dør tidligt.
Dels gifter de sig senere.
    Det er ikke unormalt for piger at blive gift, når de er 15-16 år. Ægteskabet kan
ganske vist først registreres på rådhuset, når de er fyldt 18 år – for på det punkt
lever Mali op til FN’s menneskerettighedserklæring, der siger, at man normalt
skal være fyldt 18 år for at blive gift. Men i moskeen accepteres giftermål fra
15-års alderen. Og ægteskaber efter lokale stammetraditioner kan finde sted helt
ned til 12-13-års alderen.
    Til gengæld bliver mange mænd først gift, når de er i midten eller slutningen af
20’erne eller nærmer sig de tredive.
    For at forstå statistikken skal man tænke på, at befolkningstilvæksten er meget
høj i Mali. Kvinderne føder i snit 7-8 børn. Gennemsnitsalderen for befolkningen
som helhed er kun 15,9 år. Det betyder, at der er langt flere 15-årige end der for
eksempel er 30-årige mænd. Og dermed er der også langt flere piger i den
giftefærdige alder, end der er mænd.
    En af grundene til, at mændene venter med at gifte sig er, at de kan have svært
ved at skaffe pengene.
    For at blive gift skal brudgommen betale for sin brud – en såkaldt brudepris
eller medgift, der forhandles mellem de to familier. Prisen kan variere meget.
Men den ligger næppe under 1250-1500 kroner, og det er rigtigt mange
penge i Mali.

Læs mere om pigernes pris og arrangerede ægteskaber under drengedrømme

Til top

 

 

 

 


Krithfilm ApS / Vesterbrogade 71, 2. sal, 1620 København V - www.krithfilm.dk - krithfilm@krithfilm.dk - Designed by VISUALITY.dk