Untitled Document

1. Pigerne knokler
2. Omskæring og guldring i næsen

3. Flerkoneri og statistik
4. Skolepligten uden skolegang

 

1
Pigerne hjælper til med husarbejdet fra de er små. 

Pigerne knokler

Hente vand og brænde, lave mad og passe børn.
Pigerne og kvinderne klarer det meste. Drengene bestiller
ikke så meget. I Mali er der tradition for at dele op i kvinde-
arbejde og mandearbejde.

Pigerne har det ikke nemt i det fattige Mali – for nu at sige det mildt.
De knokler.
    Ude i landsbyerne med deres lerhytter er det pigerne, der med store
morter-stænger banker skallerne af hirsen, som skal bruges til aftensmaden.
    Dunk – dunk – dunk - lyder det igen og igen og igen. På en måde ser det
flot ud, og det lyder nærmest som et musikinstrument. Men det er hårdt
arbejde. Rigtig hårdt. Sveden pibler på panden, musklerne spændes.
    Drengene kigger på, når vi filmer, og de skal også lige vise, at de kan.
Men de er ikke ret gode til det.
    Det er også pigerne, der henter brænde og vand. Sommetider ligger
brønden langt uden for byen. Og når den er 10 eller 20 eller 30 meter dyb,
så skal der bruges mange seje armkræfter for at trække plasticspanden
med de ti liter op til kanten. Og bagefter skal den så op på hovedet og
hjem til landsbyen.  Her er ikke brug for fitness-center.
    Pigerne slæber også rundt med deres små søskende på ryggen, hvis mor
ikke har tid – eller hvis familien har to børn i bærealderen. Og det er ikke
udsædvanligt. For i Mali føder hver kvinde i snit syv-otte børn. I mange
familier kommer der hele tiden nye børn til.
    Pigerne hjælper også til med madlavningen. Det er her, de stamper hirsen
for at få skallerne af. Bagefter skal den koges. Og der skal pilles løg og
hvidløg, krydderierne skal præpareres, og så skal der koges sovs.
Bagefter er det så tid til opvask. Den klarer pigerne også. Med koldt vand
og lidt sæbe.
    Hvad laver drengene så?
    Ikke så meget. Når vi møder dem i byerne, sidder de gerne  i en behagelig
stol, drikker en kop te med naboen, snakker og ser livet gå forbi.
    Ude på landet sidder de i skyggen af et træ, eller på en bænk op ad
en lervæg og snakker med vennerne.

2
Drenge og mænd i Mali er gode til at slappe af.

Kvindearbejde og mandearbejde
Arbejdet er kønsopdelt i Mali. Det er i al fald det, vi får at vide, når vi spørger,
hvorfor det ser ud som om, at pigerne og kvinderne laver det hele.
   Husarbejdet er kvinde-arbejde. Ligesom børnepasning. Ude på landet, 
i landsbyerne, hvor langt de fleste malier bor, er det også kvinderne, der
har ansvaret for at plante og så, majs og hirse og andre afgrøder. Til gengæld
er det mændene, der står for arbejdet med at høste – i al fald i de landsbyer,
som vi besøgte.
    Mændene står også for alt byggearbejde – hvis der er brug for at bygge
en ny hytte eller for at reparere den gamle. Og så er det mændene og
drengene, der står for transportopgaver. Hvis noget skal fragtes fra landsby
til landsby eller til landevejen for at blive solgt.
    Mændene kan også være smede. Netop smede-faget har høj status i
Mali – og smedene tilhører en særlig kaste. På den måde fødes man til
at være smed.

Til top

 

 

 

3
Høvdingens kone med guldring i næsen

Omskæring og guldring i næsen

I Mali er ni ud af ti piger/kvinder over 15 år omskåret – og
for høvdingen kan det give problemer med forældrene.

Høvdingens koner har guldring i næsen! Dem måtte vi møde, mente vores
vejviser. Han sagde, det var meget, meget vigtigt at se kvinderne med
guldring i næsen. Tja…
   Byen de boede i hed Senossa. En by med hen ved 5000 indbyggere
10 kilometer udenfor Djenné. Beboerne tilhørte peule-folket, et af Malis
mange folkeslag. I Mali er peule-folket blandt andet kendt for, at de gifter
sig tidligt. Sommetider bliver pigerne gift, når de er 12-13 år gamle.
   Vi mødte høvdingen foran moskeen. Han var lige færdig med
eftermiddagsbønnen, og han ville gerne vise os rundt:
   ”Spørg om alt, hvad I vil,” sagde han på smukt og formfuldendt fransk.
Han var over 70 år gammel, hvilket er meget gammelt i Mali.
    Mod slutningen af turen pegede han på et halvtag og sagde et ord,
vi ikke forstod.
    ”Hvad er det?”
    ”Der er her, vi holder rådslagning,” forklarede han.
    ”Hvad holder I rådslagning om?”
    ”Alt muligt – for eksempel om omskæring,” sagde han som den
naturligste ting i verden.
    ”Hvordan det?”
    ”Jo, der kan være forskel på, hvornår forældrene vil have deres piger
omskåret. Nogle kommer, fordi de har travlt og synes det skal ske med
det samme. Andre vil hellere vente. Der er også nogle, der synes at
omskæringen skal finde sted omkring fuldmåne. Der er er så mange
hensyn at tage. Og så sætter rådet sig sammen og finder ud af, hvornår
vi skal holde omskæring,” sagde høvdingen, før vi fortsatte hjem til ham
selv og hans koner.

4
Flere og flere piger i Mali bliver omskåret,
når de er helt små – selv om regeringen siger,
at forældrene skal lade være.

Ni ud af ti er omskåret
I Mali omskæres langt de fleste børn – både piger og drenge. På trods af
at regeringen tager afstand fra omskæring af piger, menes det, at ni ud af
ti maliske kvinder over 15 år er omskåret. Og det gælder både muslimer,
kristne og animister. I Mali er det for de fleste forbundet med skam ikke
at være omskåret.  
   Før i tiden var pigerne gerne lidt op i alderen – otte-ni-ti år gamle før de
blev omskåret, fortæller madame Bocoum Madina Daff fra organisationen
Plan i Mali, som arbejder på, at få den gamle tradition afskaffet. Men på
det seneste er der en tendens til, at forældrene vælger at få det gjort tidligere.
Ofte når pigerne er helt små et-to år gamle:
   ”Måske skyldes det presset i offentligheden - for eksempel når vi og
regeringen gør opmærksom på, at det er forkert at omskære, og så kan
forældrene være bange for, at der bliver grebet ind. Vi ved det ikke.
Vi kender ikke grunden,” siger madame Madina Daff.

Til top

 

 

 

5
Her er Cathrine fra filmen med lyseblåt tørklæde. Hun siger,
hun er omkring 50 år gammel. Til venstre hendes datter (ca. 30 år)
og til højre Cathrines medhustru (ca. 25 år) – i favnen ligger medhustruens
lille datter. Manden er 70 år gammel. Kvinderne er muslimer, manden kristen

Flerkoneri og statistik

Mange mænd har flere koner, men når kvinderne gifter sig
meget unge kan regnskabet godt gå op.

Halvdelen af maliske kvinder er gift med mænd, som har flere koner, siger
statistikken.
    Hvordan kan det gå til? Betyder det så, at der er en hel masse mænd, der må
undvære en kone – fordi nogle andre har to eller tre eller fire?
    Ikke nødvendigvis.
    Dels har mændene en højere dødelighed end kvinderne. Flere af dem dør
tidligt. Dels gifter mændene sig senere.
    Det er ikke unormalt for piger at blive gift, når de er 15-16 år. Ægteskabet
kan ganske vist først registreres på rådhuset, når de er fyldt 18 år – for på
det punkt lever Mali op til FN’s menneskerettighedserklæring, der siger, at
man normalt skal være fyldt 18 år for at blive gift. Men i moskeen accepteres
giftermål fra 15-års alderen. Og ægteskaber efter lokale stammetraditioner
kan finde sted helt ned til 12-13-års alderen.
    Til gengæld bliver mange mænd først gift, når de er i midten eller
slutningen af 20’erne eller nærmer sig de tredive.
    For at forstå statistikken skal man tænke på, at befolkningstilvæksten
er meget høj i Mali. Gennemsnitsalderen for befolkningen som helhed er
kun 15,9 år. Det betyder, at der er langt flere 15-årige end der er for eksempel
30-årige mænd. Og dermed også, at der er langt flere piger i den
giftefærdige alder, end der er mænd.
    En af grundene til, at mændene venter med at gifte sig er, at de kan have
svært ved at skaffe pengene.
    For at blive gift skal brudgommen betale for sin brud – en såkaldt brudepris,
eller medgift, der forhandles mellem de to familier. Prisen kan variere meget. Men den
ligger næppe under 1250-1500 kroner, og det er rigtigt mange penge i Mali.

Læs mere om pigernes pris og arrangerede ægteskaber under drengedrømme (link)

Til top

 

 

 

6
Tavlen i landsbyskolen: Antal elever 84 – Drenge 52- Piger 32 –
Tilstede- 84 – Fraværende 0.

Skolepligt uden skolegang

Ikke engang hver tredje malier har lært at læse og skrive – og kun
lidt over hver tiende kvinde.

På tavlen i klasselokalet kan man se, hvor mange elever, der er mødt op –
og sidste gang kom de alle sammen – 84 i alt. Af dem var 52 drenge og
32 piger. Og det passer meget godt med gennemsnittet for Mali.
    Selv om der er skolepligt i Mali, er det langt fra alle børn, der får muligheden.
Kun syv ud af ti piger kommer i skole – mens det gælder omkring ni ud af
ti drenge. Og det er langt fra alle, der gør grundskolen færdig.
   Tilbage i 2003 blev der foretaget en beregning, som viste, at kun 36
procent af børnene i Mali gør deres skole færdig. Det vil sige omkring hver
tredje. Og for pigerne er det en endnu lavere andel.
    Pigerne har mange pligter i hjemmet. Der er brug for deres arbejde.
Hvis der er mange piger i en familie, vil forældrene ofte vælge at holde en
eller to derhjemme, mens de øvrige kan få lov at komme i skolen.
    Skolebørnene i Mali går som regel ud af skolen, når de er 12 år gamle.
    Regeringen i Mali går meget op i uddannelse. Den satser på at nå FN’s
såkaldte 2015-mål, der siger at alle børn skal gå i skole senest dette år.
Men det bliver svært at nå.
    FN anslår at kun omkring 30 procent af de voksne i Mali kan læse og
skrive. Mens det for kvindernes vedkommende måske er helt nede på
12 procent. Det er en af laveste alfabetiseringsrater i Afrika.

 

Her kan du se 2015 målene:

http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene/
www.2015.dk
www.2015.danida.dk/da

 

Til top

 

 

 

 


 


Krithfilm ApS / Vesterbrogade 71, 2. sal, 1620 København V - www.krithfilm.dk - krithfilm@krithfilm.dk - Designed by VISUALITY.dk