Untitled Document

1. Tildækkede mænd
2. ”Det blå folk”
3. Ørkenens sønner
4. Folkevogn

 

a
Hos tuaregerne er det mændene der dækker sig til med tørklæde.
Det kaldes et ”tagelmust.”

Tildækkede mænd

Hos tuaregerne fra Sahara gør det blå tørklæde drenge
til mænd.

Det lange blå tørklæde er tuaregernes stolthed. Eller rettere de tuaregiske
mænds.
    For hos dette muslimske ørkenfolk er det mændene – og ikke kvinderne -
der skjuler deres ansigt med et tørklæde.
    Mændene bryder sig ikke om, at fremmede ser deres mund eller næse.
Og fra gammel tid mener de også, at tørklædet beskytter ansigtet mod
onde ånder.
    Men tørklædet har også en praktisk betydning og bruges derfor også af
andre folkeslag.
    Stoffet er ca. 50 centimeter bredt og kan være op til ti meter langt. Når det
er bundet op på hovedet fungerer det både som turban og tørklæde. Altså som
hovedbeklædning til at beskytte mod solen i Sahara. Og som tørklæde til
at dække mund og næse, når vinden blæser, og ørkensandet hvirvler
gennemluften.
    Men for tuaregerne er tørklædet noget særligt. Kun voksne mænd må
bære det blå tørklæde. De tager det kun af overfor den nærmeste familie.
Og først når drenge bliver rigtige mænd, må de bære tørklædet.
    For rigtige tuareger har også farven og folderne betydning. Måden
tørklædet er bundet på, kan vise hvilken klan man tilhører eller hvilken
region man kommer fra. Jo mørkere blå farve, jo finere er man.
    Tuaregerne kalder tørklædet et ”tagelmust”.

Til top

 

b

”Det blå folk”

Tuaregernes blå farve kaldes ’indigo’ – opkaldt efter de planter farvestoffet
kommer fra. Indigo har nuancer fra mørkeblå til sart lyseblå.
    Traditionelt farves tøjet ved at banke eller slå det tørre indigo ind i stoffet
med en sten – fordi det sparer på det kostbare vand i ørkenen. Teknikken
giver en særlig metallisk farve. Den overskydende farve – både fra turbanen
og den blå klædedragt – smitter af og trænger ind i huden og farver den med
en mørk blå farve. Her fra stammer tuaregernes gamle tilnavn: ”Det blå folk.”
    Tuaregerne vasker i øvrigt ikke deres tørklæder, men bruger dem til de
falder i laser.
    Nu om dage bruger tuaregerne i øvrigt også andre farver, for eksempel
mørkegrøn og mørkerød. Men den blå anses stadigt for den fineste.

Til top

 

c

Ørkenens sønner

Tuaregerne er Saharas gamle hårdføre nomadefolk. I mere end totusinde år
var det især tuaregerne, der stod for handelskaravanerne gennem den
kæmpestore ørken.
    Kamel-karavanerne vandrede ad fem store ruter, der forbandt Nordafrika
og Middelhavet med byerne syd for Sahara – blandt dem Timbuktú og Gao
i det nuværende Mali. For eksempel blev der transporteret guld, elfenben,
klæde, salt og slaver.
    Der findes i dag hen ved fem millioner tuareger, hvor af lidt under halvanden
million bor i Mali*. De øvrige er fordelt mellem de andre store ørkenstater –
Niger, Burkina Faso, Algeriet og Libyen.
    Tuaregerne har gennem tiden kæmpet for selvstændighed. Blandt andet
mod den franske kolonimagt i 1900-tallet. Og da de afrikanske lande fik deres
selvstændighed omkring 1960, og tuaregerne skulle tilhøre forskellige lande,
gjorde mange af dem væbnet oprør. Også i 1990’erne var der et flere år langt
oprør i det nordlige Mali. Så sent som I 2008/09 var der væbnede sammenstød
mellem tuareg-oprørere og hæren i Mali – med op til 20-30 døde.
    I de seneste årtier har de fleste tuareger været tvunget til at opgive deres
gamle hyrde- og nomadetilværelse. Lange tørkeperioder har kostet deres
husdyr livet, og store rige tuareg familier har mistet deres formuer. 
Mange forsøger nu at ernære sig med traditionelt landbrug.

*Kilde: wiki-pedia

Til top

Folkevogn

Tuaregerne har ry for at være hårdføre og udholdende. De kan klare sig i
svært terræn. Kan det være derfor at Folkevogn for nogle år siden kaldte
deres nye serie af firhjulstrækkere for ”Touareg”? 
http://www.volkswagen.dk/vw/personbiler/Touareg/

Er det fedt eller skidt? 


 

 

 

 


Krithfilm ApS / Vesterbrogade 71, 2. sal, 1620 København V - www.krithfilm.dk - krithfilm@krithfilm.dk - Designed by VISUALITY.dk