Untitled Document

1. Alle kan høre radio
2. Oplysning om malaria
3. Radio mod græshopper
4. Kuffert-radioer

5. Radioen og markedspriser
6. Frit marked – lige information
7. Tv i Mali
8. Tele-Mali


image1
Plans børneradio i Mali


Alle kan høre radio

Mali har et radioapparat for hver 5-6 indbyggere –
og der er 230 radiostationer.


Radioen er det mest udbredte massemedie i de fleste ulande. Først og fremmest
på grund af prisen.
I forhold til andre massemedier er radioen et forholdsvist billigt medium – selv om
det for en malisk pengepung er langt dyrere at købe en radio, end det vil være
for en dansker at købe et fladskærms-tv.
Hertil kommer, at radioen ikke er afhængig af store mængder elektricitet.
Små radioer kan fungere med batterier. Så i landsbyer, hvor el kommer fra en
diesel-generator – eller fra et bilbatteri – er en transistorradio ofte den billigste
og nemmeste måde at holde kontakt med omverdenen på.
Folk der ikke kan læse, analfabeter, kan også bruge radioen. Alle kan lytte med
og høre nyt udefra. For nogle år siden viste en undersøgelse, at der i Mali er 180
radioer pr. tusinde indbyggere. Det betyder, at næsten alle har adgang til en radio.

Oplysning om malaria
De fleste af Malis 230 radiostationer er private. Alene i hovedstaden Bamako er
der mere end 20 små og store stationer.
Mange radiostationer byder ikke bare på musik og nyheder, men også på alle
mulige former for oplysnings- og undervisningsprogrammer. Ikke mindst til de fattige.
Det kan være sundhedsprogrammer om, hvordan man undgår malaria eller andre
smitsomme sygdomme. Eller om hvad man gør, hvis ens børn lider af diarré.
Det kan være gode råd til, hvad man gør i regntiden, når kloak-tanken er fyldt og
spildevandet løber ud. Eller det kan være gode råd om at holde husdyr.
Radioen spiller også en vigtig rolle for demokratiet. I nogle programmer behandler
radioværterne lokale problemer – for eksempel kritik af det lokale sundhedssystem.
For de fattige er radio den eneste chance for at blive informeret.
De mange radiostationer, der selv bestemmer udsendelsernes indhold, er et udtryk
for, at Malis demokrati fungerer.

image1
Et mobilt radiostudie

Radio mod græshopper

Kuffert-radioer var med til at redde høsten

Radioen kan virkelig gøre en forskel, og den bruges på mange overraskende måder.
For eksempel kan den bekæmpe græshopper. Eller den kan hjælpe de fattige bønder,
så de ikke bliver snydt, når de skal sælge deres majs, ris eller hirse.
I 2004 var der et ødelæggende angreb af græshopper i egnen omkring ørkenbyen
Timbuktú. Store sværme af de grådige insekter slog sig ned og gnaskede løs på
markernes afgrøder. Sådan et angreb kan skabe sult og elendighed, fordi græshopperne
æder årets høst. Radioen var dog med til, at nogle afgrøder nåede at blive reddet.
Det var mere end 20 år siden, at der sidst havde været et angreb af græshopper
ved Timbuktú. Derfor havde folk glemt, hvad man stiller op, når tusindvis af græshopper
slår sig ned på en mark. FN-organisationen Unicef kom dog bønderne til hjælp, så de
bedre kunne høre nyhederne i deres radioer. Og så fik de lokale radiostationer travlt
med at give gode råd til lytterne.
I radioen blev der fortalt, at man kan prøve at ryge græshopperne bort ved at tænde
store bål. Eller man kan slå løs på dem med kæppe eller med store stykker tøj,
så de tvinges til at lette. Men det kræver, at alle hjælper til. Og her kom radioerne
ind i billedet

Kuffert-radioer
Unicef gav i starten af græshoppeangrebet en såkaldt kuffert-radio til de fire lokale
radiostationer ved Timbuktu. De indeholdt en forstærker, der kunne hjælpe med at
få radiosignalerne længere ud.
Radiostationerne sendte normalt kun med en effekt på 30 watt – og derfor kunne de
højst høres i en radius af 15-20 kilometer. Men når de brugte Unicefs kuffert-radio,
kunne de række tre-fire gange så langt ud i området. På den måde blev der reddet
nogle af bøndernes afgrøder det år.
Som i resten af Mali tales der også omkring Timbuktu forskellige sprog.
Her er fx tamacheq, songhai, peul, bambara, arabisk og fransk. Og det kan
være forskelligt fra landsby til landsby.
Hver radiostation har sine lyttere. Og for at være sikker på, at de livsvigtige råd om at
bekæmpe græshopper kom ud, var der brug for dem alle. Fire timer om dagen fortalte
ældre folk om deres egne erfaringer med græshoppesværme i gamle dage.
Det gav inspiration og gode ideer rundt om i landsbyerne. Bønderne fik nyt håb om,
at det var muligt at gøre noget. Når sværmene kom til deres marker, kunne der
hurtigt samles massevis af mennesker til at jage dem væk.

image1
Transistorradioen hænger under flodbådens tag

Radio og markedspriser

Oplysninger i radioen gør, at bønderne ikke bliver snydt.

Bønderne lytter til radioen, når de vil kontrollere prisen for deres varer, fortæller det
amerikanske blad Forbes.
Hver dag kan man tænde for radioen og høre, hvad prisen på ris, majs, hirse og andre
afgrøder er. Det er godt at vide, hvis man bor i en landsby, hvor der er langt til den
nærmeste markedsby.
En dag eller to på æselryg er ikke usædvanligt, hvis en bonde selv til tage turen til
byen for at sælge sin høst. Mange bønder er derfor afhængige af mellemhandlere,
som kommer forbi landsbyen. Men de er jo smarte.
”En mellemhandler købte tidligere min ris for så at sælge det videre for det dobbelte,”
fortæller Abadou Babalé Konate til Forbes.
Men via radioen ved Abadou i dag, hvad hans ris er værd inde på markedet.
Det gør det nemmere at aftale en ordentlig pris med mellemhandleren.
Mange bønder får ligesom Abadou meget bedre priser, efter at radioen er begyndt
at udsende markedspriserne.

Frit marked – lige information
Eksemplet med radioen og priser på afgrøder viser et af de vigtigste principper i det,
der hedder markedsøkonomi. De økonomiske lærebøger fortæller os, at hvis det frie
marked skal fungere bedst muligt, så lige adgang for alle til at få informationer.
Hvis en person ved meget mere end den anden, er det ofte for nemt at snyde i
en handel. Her har radioen altså hjulpet mange af Malis fattige bønder.
Ifølge Forbes er det op til 70 procent af befolkningen i Mali, der holder øje med
fødevarepriserne ved at lytte med på radioen. Men samtidig kan bønderne også
lytte sig til for eksempel, hvordan man vaccinerer køer eller opbevarer kornhøsten.

image1
Kun de færreste landsbyer har strøm. Så skal man se TV,
må man bruge en Generator, der kører på benzin eller diesel


Tv i Mali
Næsten alle malier drømmer om eget tv, men de fleste må nøjes med at se
det på gaden. Når man kører gennem hovedstaden Bamako om aftenen,
lyser enkelte fjernsyn op i mørket - og en skare af mennesker står omkring
apparatet for at se på. Ikke mindst, når der er fodbold eller tv-serier på programmet.
I Mali er der blot 33 tv-apparater for hver 1000 indbyggere, og der er to tv-kanaler
at vælge imellem – begge er statslige.
De to kanaler bruger megen tid på at vise, hvad regeringen – præsidenten,
ministrene og de lokale guvernører - foretager sig. Men der er også plads til lange
tv-serier importeret fra Sydamerika, hvor smarte og rige kører rundt i store biler og
vikler sig ud og ind af kærligheds-historier.
Programmerne vises på fransk, og selv om det er landets officielle sprog, så forstår
de fleste ikke, hvad der bliver sagt. Men indholdet er enkelt,så man kan godt følge
med alligevel. Tv-serierne er meget populære, ikke mindst blandt de unge.

Til top

Tele-Mali
I 2007 var der:
85.000 fastnet-telefoner
2,5 millioner mobiltelefoner
100.000 internetbrugere.

Se mere på nettet
Indgang til afrikanske radiostationer – land for land
http://www.surfmusic.de/afrika.htm

Om græshopper ved Mali, 2004 – artikel
http://www.bornefonden.dk/2777.aspx

Nødhjælp til Mali og nabolande - artikel om græshoppeplager
http://www.bornefonden.dk/4324.aspx

http://web.drk.dk/sw39568.asp


Krithfilm ApS / Vesterbrogade 71, 2. sal, 1620 København V - www.krithfilm.dk - krithfilm@krithfilm.dk - Designed by VISUALITY.dk